Dorte Charlotte Urenfeldt Kristensen

Du blev min ven Charlotte, da jeg kom til real klassen i Brændgårdskolen og i samme klasse, som du. Vi sad tit og renskrev matematik opgaver i dine forældres køkken. Som fortjeneste bød Bodil (din mor) os på te og lækkerier. Det nød vi begge. Jeg følte mig altid velkommen af dine rare forældre og søde søster Hanne. Vi blev tætte venner. Senere med årene som voksne gik vi tit på diskotek. Nogle gange udså vi os den samme fyr, men det klarede vi også fint uden uvenskab. Jeg flyttede senere i lejlighed, hvor Peter boede nedenunder. Peter er min barndoms legekammerat, som du blev præsenteret for. Jeg flyttede til Kbh. hvor du tit besøgte mig. Du og Peter flyttede sammen og du fødte jeres dejlige drenge Søren og Kristian. Du og Peter var med til Nils og mit bryllup, hvor også Victor - vores først fødte søn blev døbt. Du var en af de første, som hilste på Victor, hvor du gav ham en skøn bamse. Den er jeg sikker på han takker dig for i dag. Sidst vi sås var i Gågaden i Herning, hvor vi aftalte snart at ses. Desværre er min Verden så fortravlet, at vi ikke nåede det. Du efterlader dig dine elskede sønner, søster, mor og Peter. Det vil altid være hårdt at have mistet dig så tidligt, men jeg håber I kan følge mig, når jeg tænker, at vi alle mødes igen. Du og Victor er hos os og følger os hver dag, så jeg håber, at det kan være en trøst. Flyv min lille fredsdue så du Charlotte sendes smukt afsted på din sidste rejse. Æret være dit minde.